2011 - december

Nyhedsbrev – december 2011

Så er der et nyt eksemplar af foreningens nyhedsbrev på gaden. Du kan blandt andet læse nyt fra bestyrelsen og lokalgrupperne, en interessant artikel om den historiske Jesus af professor emeritus Per Bilde (dr. theol.), om foreningens medieaktivtet, årskontingentet for 2012, IT-situationen m.m.

Læs det her: Nyhedsbrev fra Ateistisk Selskab december 2011

Se ældre nyhedsbreve her: Nyhedsbrevsarkiv

Det er gratis at abonnere på Ateistisk Selskabs nyhedsbrev.

 

 

Vi har mistet Hitch

Den 15. december 2011 mistede verden en stor mand. En mageløs hjerne, en rationel stemme, en selvstændig tænker, et modigt menneske, en skarpsindig debattør – kort sagt et unikt intellekt.

Christopher Hitchens var en mand, der turde tale åbent og højlydt om selv de mest tabubelagte emner, herunder i særdeleshed religionernes hærgen og slavebinding af menneskeheden, i historien som i nutiden.

Han havde sin helt personlige stil, som man tydeligt fornemmer i hans bog “God is not great” fra 2007, hvor religiøst tankespind får et øredøvende og umiskendeligt “hitchslap” (et begreb han har lagt navn til). Han var fritænker, sekularist, ateist, antiteist og meget andet – og aldrig bange for at kalde en spade en spade og religion for simpel overtro.

Vi kommer til at savne ham – faktisk er han allerede savnet. Hans tanker og ord har inspireret utrolig mange og han lever videre gennem alle os. Vi fortsætter kampen.

Skål for Hitch!

Jakob H. Heidelberg
Formand, Ateistisk Selskab

Forsæt læsningen

Skal ateister til Aarhus for at blive begravet?

Aarhus Kommune har nu imødekommet Ateistisk Selskabs ønske om at etablere en religionsneutral begravelsesplads i Aarhus. 7. december blev området åbnet for begravelser, men i resten af landet er der fortsat kun mulighed for begravelser med religiøse symboler som naboer. Læs hele vores pressemeddelelse af 12/12-2011 her.

Se tidligere pressemeddelelser her.

Indslag på TV2 Fyn: Kirken koster

Ateistisk Selskab var d. 4. december 2011 i TV2 Fyn med et indslag om vores kirkeskatte-beregner.

I indslaget har man valgt at spørge faktiske søndags-kirkegængere, hvorvidt de mener de får nok for kirkeskatten. Det ville nok være bedre, eller i hvert fald mere objektivt og neutralt, at spørge den almindelige dansker på gaden. Mon ikke man her uden videre anstrengelse kunne finde en person eller fem, som hverken var klar over kirkeskattens betydelige størrelse eller det forhold, at man selv kan melde sig ud (om end man stadig er med til at betale 1 milliard kroner til statskirken over den almindelige skattebillet), samt indrømmede, at vedkommende ikke får nok ud af sin kirkeskat?

Det skal også nævnes, at vi ret tydeligt angiver i annoncen, at der i overskriften er taget udgangspunkt i en ministerløn (Manu Sareen). Nedenfor kan man se annoncen, som den er bragt i flere aviser. Heller ikke i vores nyhed på denne hjemmeside kan man være i tvivl om, at det er ministerlønnen der er taget udgangspunkt i. Det er en tilsnigelse at fremstille det som om, at Ateistisk Selskab på nogen måde har vildledt folk.

Forsæt læsningen

Atlas of Creation – kreationisme baseret på videnskab?

For noget tid siden skabte det overskrifter, da den tyrkiske rigmand Adnan Oktar, også kendt som Harun Yahya, sendte sit mammutværk “Atlas of Creation” ud til politikere, forskere og undervisere over hele verden. Bøgerne nåede også til Danmark.

Forsæt læsningen

Nyhedsarkiv
  • [—]2012
  • [+]2011