Hvad er en ateist?

Ateist betyder ”uden guder”. En ateist er altså en person, som ikke tror på guder. Fra religiøs side hævdes det gerne, at ateister benægter eksistensen af Gud, men en benægtelse af Gud kræver en tro på eksistensen af denne, hvilket ateisten ikke er i besiddelse af. 

Hvad tror en ateist så på?

En ateist har ikke behov for at tro. En ateist forholder sig kritisk til den information, der skabes. De mange forhold i naturen og livet som ikke kan forklares ud fra empiri og viden må forblive åbne. Ateisten er ikke bange for at indrømme, at man ikke ved alt.

Kan ateister bevise, at gud ikke eksisterer!

Bevisbyrden bør altid ligge hos den, som mener at have svaret på et spørgsmål og forklaringen på et fænomen. Det er mere plausibelt, at religion er skabt af mennesket til at forklare, hvad man ikke vidste. Man har senere lært en del om naturens gang, som er i strid med religionernes forklaringer, hvorfor nogle religiøse har enten måttet tilpasse sig den ny viden eller benægte den. Ateisten betragter dette som efterrationalisering, og at det styrker sandsynligheden for, at hele religionen er skønlitteratur skrevet af filosoffer frem for profeter.

Er ateistens religion så videnskab og videnskab deres gud?

Nej, ateister mangler ikke noget sat i stedet for en tro. Ateisme er ikke en religion ligesom teisme og deisme ikke er det. Kristendom er en teistisk religion. Religion er et personligt eller organiseret system, der er baseret på troen på og ærefrygten for en overnaturlig magt (eller flere magter), som er betragtet som skaber og leder af universet, samt et sæt af overbevisninger, værdier og praksisser (dogmer) baseret på læresætninger fra en spirituel leder. Det at være ateist tillægger ikke personen nogle værdier og praksisser og der er ikke nogle læresætninger fra en spirituel leder. Ateisten er tvunget til selv at tage stilling til livets spørgsmål og dilemmaer.

Hvilke værdier har en ateist?

Fordi ateisme ikke er en religion, er det ikke noget man kan opsøge og sætte sig ind i hvordan man kan være. Det er bare en objektiv etiket, der beskriver, at man ikke tror på en guddommelig overmagt. Intet andet. Værdier må ateismen selv tage stilling til. En ateist kan f.eks. være humanist eller liberalist, hvorved disse kategorier beskriver ateistens værdier. En ateist kan dog ikke som mange religiøse få syndsforladelse, så ateisten står selv til ansvar for sine handlinger overfor andre mennesker.

Er ateistens liv tomt uden troen på noget større?

Man kan ikke projicere ens egne behov over på andre på den måde. En ateist har ikke noget hul at opfylde, da behovet aldrig har været der. Behovet for at have en religion at støtte sig op ad er ikke medfødt eller en naturlig del af menneskets natur. Det er noget, der er tillært gennem opvæksten. Det hænger dog sammen med menneskets natur, som er at stille spørgsmål, være nysgerrige og være kreative. Ateisten vil gerne indrømme ikke at kunne svare på alt og accepterer begrænsningerne i løbende teorier, der er baseret på menneskets kreativitet. Religionerne har været meget kreative med at finde forklaringer på naturens mangfoldighed, men har ikke erkendt, at de er kreative gode historier fra en tid, hvor mennesket var meget tilbagestående i forhold til nu.

Vil ateisterne afskaffe folkekirken?

Nej, folkekirkens eksistens er ateisterne neutrale overfor. Ateisterne vil heller ikke forbyde tro. Men de arbejder for, at folkekirken finansieres af medlemmerne. Den kan således fungere som ethvert andet fællesskab f.eks. i form af en forening med bestyrelse, generalforsamling, etc. Den nuværende samfunds-struktur er i strid med menneskerettighedernes artikel 2: Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Skal de gamle kirker så bare rives ned?

Mange ateister mener, at kirker som historiske bygninger boer bevares. De kan f.eks. fredes som "danekræ". Kirken kan for sine private midler leje sig ind i de af dem, de har brug for og midler til. Pointen er, at kristne på lige fod med muslimer, jøder, katolikker, osv. selv skal finansiere og arrangere deres traditioner.

Hvordan er en ateists syn på livets store spørgsmål?

Det er individuelt for hver enkelt ateist. Men nu skal man jo heller ikke gøre tingene mere besværlige, end de er. En spade er en spade.

Holder ateister jul, påske, pinse, etc.?

Nogle gør, nogle gør ikke. De er tvunget til at holde fri alligevel, og nogle gør det for familiens skyld. Det er uheldigt, at samfundet er opbygget efter de kristne helligdage. Alle skal holde fri, butikker lukket, når de kristne har brug for det. Andre trosretninger skal selv finde ud af, hvordan de får deres helligdage og traditioner kombineret og integreret med deres verdslige gøremål. Det ville være en fordel, hvis officielle helligdage blev afskaffet og lagt til de valgfrie feriedage, så alle religiøse helligdage kunne afholdes som en del af det personlige ferieregnskab.

Nærværende FAQ er lavet af et medlem af Ateistisk Selskab. Hvis du har spørgsmål, du som ateist ofte bliver spurgt, eller du har spørgsmål du altid gerne ville spørge en ateist om, så skriv til webmaster her.

Ateistisk Selskabs kasserer Lars Byskov har endvidere tidligere udabejdet denne beskrivelse af ateisme i Danmark .