|
Få mennesker bryder sig om at tænke på at de en dag skal dø. Men ikke desto mindre bør vi overveje hvad der skal ske med vores legeme den dag vi dør. Ikke mindst af hensyn til vore efterladte, bør vi kende mulighederne og kommunikerer disse til de mennesker der en dag skal stå og træffe de svære valg.
Nedenfor har vi prøvet at beskrive nogle af de muligheder du har hvis du ikke ønsker at blande religion og kirke ind dine sidste øjeblikke.
|
|
Læs videre...
|
|
 Købehavns
kommune har fundet et stykke jord på Vestre Kirkegård, der vil kunne
benyttes af folk der ikke ønsker at ligge i indviet jord. Dette stykke
jord er ved kirkegårdens åbning blevet indviet, men da der aldrig er
blevet
begravet nogen personer her, så kan det af-indvies igen.
Ateistisk Selskab ser positivt på
dette tiltag fra Københavns kommune, hvor kommunen tager hensyn til
folk med anden livsopfattelse end flertallet. Dette er et skridt i den
rigtige retning udtaler Jesper Vind formand for
Ateistisk Selskab.
"På sigt ser vi gerne at folk har mulighed for at
blive begravet på en decideret kommunal begravelsesplads. Forhåbentligt
vil der blive etableret en eller flere kommunale begravelsespladser,
når den kommende ændring af begravelsesloven bliver
vedtaget i efteråret. Det vil gøre det muligt for kommuner at lave
gravpladser uden at skulle etablerer kapel, hvilket er meget billigere."
Links til andre medier
|
|
|
Læserbrev i Politiken den 10. december 2005
"I kronikken i denne avis af N.H. Assing den 7/12 stod der, at man kunne blive begravet på en kommunal begravelsesplads i en af de større byer i Danmark.
Det er desværre ikke tilfældet. Da en række af vores medlemmer i Dansk Ateistisk Selskab ikke ønsker at ligge på en kirkegård, den dag de måtte dø, så har vi forespurgt os i kirkeministeriet om der findes nogle kommunale begravelsespladser.
|
|
Læs videre...
|
|
|
 Næstformand i Dansk Ateistisk Selskab Jonathan Szpirt vil ikke begraves i jord der tilhører nogen trosretning.
"Som død kan jeg vel være ligeglad. Men i levende live er det for mig meget negativt at tænke på, at man kun kan blive begravet i "indviet" jord. Også for efterladte, som jo også kan være ateister, må det være en underlig tanke, at de er nødt til at besøge grave, hvor jorden er indviet", siger han.
|
|
Læs videre...
|
|
|
Foreningens formand Jesper Vind var i P1-morgen for at diskutere borgerlig begravelse.
"Af jord er du kommen, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå". Disse er ordene, som falder fra præsten, når de fleste danskere bevæger sig ud på deres sidste rejse. De seneste år er antallet af kristne danskere dog faldet og flere frabeder sig kirkens indblanden, når deres nærmeste dør. Man kan som privatperson godt arrangere en begravelse, hvor familien, fagforeningsbossen eller vennerne siger farvel ved en privat borgerlig begravelse derhjemme, i et kapel eller et helt tredje sted, men man kan ikke stedes til hvile i neutral jord og der findes ingen officiel borgerlig begravelsesmyndighed."
Medvirkende: Jesper Vind, formand for Dansk Ateistisk Selskab, og Karen Johanne Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne.
Hør indslaget her.
Borgerlig begravelse har været omtalt tidligere i denne uge på P1. Se her.
|
|
|
 P1 morgen havde til morgen (10. juni 2005) et indslag om borgerlig begravelse.
Når vi dør kan vi blive begravet på to måder: Den kirkelige ceremoni, som den mest udbredte, eller den mere sjældne private afsked. Men hvor er den tredje mulighed - den officielle borgerlige begravelse. Den begravelse, hvor kommunen forestår ceremonien sammen med bedemanden. Vi har haft borgerlig vielse siden 1923. men den officielle borgerlige begravelse findes ikke, selv om vielse og begravelse plejer at høre sammen, i hvert fald når det gælder kirkelige samfund.
Medvirkende: Morten Warmind, religionssociolog fra Københavns universitet
Hør indslaget her.
I indslaget omtales endvidere en udsendelse på P1 søndag den 12. juni 2005 klokken 14.00
|
|
|
Ceremonier 
