• Religioner tilbyder sløj etik

    Af Anders Stjernholm, talsmand for Ateistisk Selskab

    Det danske samfund er en dynamisk størrelse med fart på. Vi opdaterer konstant vores regelsæt - fra trafikregler, til hvordan vi deler pengene, til hvem der må larme hvornår og hvor meget. Et regelsæt der repræsenterer den aktuelle tilstand i vores samfund og derfor konstant er under forandring.

    Vi har et kæmpe apparat af embedsmænd og politikkere til at tage sig af de konkrete lovændringer. Før reglerne overhovedet kommer så langt, debatterer vi dem i det uendelige i landets aviser, debatprogrammer og især på facebook. Det er tydeligt at se gevinsten. Så mange mennesker med så meget indsigt blander sig i den evige debat om udformningen af vores samfund. Det er et ret fedt system, synes jeg.

    Det danske samfund er en dynamisk størrelse med fart på
    Vi opdaterer konstant vores regelsæt - fra trafikregler, til hvordan vi deler pengene, til hvem der må larme hvornår og hvor meget. Et regelsæt der repræsenterer den aktuelle tilstand i vores samfund og derfor konstant er under forandring.
    Vi har et kæmpe apparat af embedsmænd og politikkere til at tage sig af de konkrete lovændringer. Før reglerne overhovedet kommer så langt, debatterer vi dem i det uendelige i landets aviser, debat-programmer og især på facebook. Det er tydeligt at se gevinsten. Så mange mennesker med så meget indsigt blander sig i den evige debat om udformningen af vores samfund. Det er et ret fedt system, synes jeg.

    Dette gælder også etiske og moralske spørgsmål. Vi smider vores viden og indsigt i en pulje - debatterer spørgsmålene - og ender med en form for konsensus. Vores etiske synspunkter er dannet gennem omhyggelige undersøgelser af menneskets natur og optimale levebetingelser. En lang række mennesker har gjort sig tanker, som andre har brygget videre på, som vi så benytter os af i udformningen af nye regler. I de seneste 50 år er psykologien for eksempel blevet en større spiller, som i de seneste år har kørt et imponerende parløb med neurovidenskaben, som kan belyse hjernens funktioner i bestemte psykologiske faser. Vi bliver klogere - og vores etik forbedres som følge deraf.



    I det lys er det bekymrende, når religionslærerforeningens formand John Rydahl udtaler, at religionsundervisningen er det eneste fag, hvor vores folkeskoleelever bliver undervist i etik. Udmeldingen kom i forbindelse med den konservative Mai Mercados udtalelser om mere kristendomsundervisning.

    Hvorfor får vores børn kun serveret deres etik-undervisning i forbindelse med religion? Som jeg netop har belyst, er det jo ikke meget af os voksne etik, der længere bliver skabt på et religiøst grundlag. Biblen ligninger har ikke længere meget at sige, når vi definerer nye regler for vores samfund, så hvorfor underviser vi børnene i nogle værktøjer, som vi alligevel ikke bruger?

    Lad os da give børnene de værktøjer som voksne bruger i udformning af personlig og social etik. Lad os da give dem en undervisning, som bedre matcher de etiske overvejelser, der foregår blandt voksne i samfundet anno 2015.
    Religiøs etik er ikke et brugbart pejlemærke for os længere. Kun når den bliver udsat for en grundig revidering. Mai Mercado skrev uddybende på sin facebook-side, at der naturligvis historisk set har været nogle dårlige ting i kristendommen, men at vi har tilpasset og forbedret den.

    For at forstå Biblens moraler korrekt, har vi altså brug for forudgående, moralske intuitioner for at kunne gennemskue de rigtigt og forkert. Eller sagt på en anden måde: vi har brug for moralsk viden, før vi tør give os i kast med sorteringsarbejdet med den religiøse etik. Spørgsmålet om slaveri er for eksempel et af de letteste moralske spørgsmål at svare korrekt på, men Biblen svarer i bedste fald tvetydigt, og jeg vil mene, at den svarer direkte forkert. Både i det nye og gamle testamente. Derfor må en anden etisk vinkel have afgjort sagen for os.

    En person, der udelukkende har fået indrettet sit moralske kompas efter religiøse tekster, er næppe en person, der vil blive opfattet som et moralsk pragteksempel. Tværtimod lader det til, at de mest religiøse mennesker har fået forstyrret deres moralske kompas - nogle gange i en sådan grad, at de er til fare for andre. Den verdslige etik er nødvendig for at sortere i Biblens budskaber, og det religiøse udgangspunkt gør os ingen tjenester i vores søgen efter etisk forbedring. Jeg vover at påstå, at vi kunne forbedre vores etik og moral mærkbart hurtigere ved at smide religionens tunge lænker.

    Derfor ser jeg ingen grund til, at kristendommen eller religion i det hele taget får yderlige plads på børnenes skema. Undervisning i etik kan gøres langt mere effektiv ved at bruge mere nutidigt undervisningsmateriale end Biblen eller Koranen. Den nutidige etik skabt gennem århundredes filosofisk arbejde bør være fokus for vores etikundervisning. Og den er også nemmere at servere i børne-og ungdomshøjde - det ser vi blandt andet i Peter Plys og det forrygende Phineas and Ferb. Hermed en let anbefaling ovenpå en tung omgang tekst.