• Hvorfor er ytringsfriheden så vigtig?

    Af Morten Fitzgerald, Ateistisk Selskab

    Det er nu over 10 år siden, at Danmark blev gjort opmærksom på, at ytringsfrihed ikke er noget man kan tage som en selvfølgelighed. Jyllands-Posten valgte at udgive 12 tegninger af profeten Mohammed. Vi kom dermed ind på den internationale kampplads for retten til at kunne udtrykke sig på de måder som den individuelle borger finder bedst. For det måtte nogle personer betale en høj pris. Deres kunst kom til at stille kritiske spørgsmål, som nogle fandt upassende. Andre fandt dem decideret krænkende - og valgte at svare igen med trusler og selvtægt.

    Der har altid været kræfter, som vil prøve at begrænse den måde, vi tænker på, og det vil der altid være. Men på trods af perioder med streng censur – nogle gange tilmed opretholdt af vagtkorps og vold - har ideernes fremskridt aldrig kunne holdes tilbage.
    Vi har i Ateistisk Selskab valgt at køre en kampagne, hvor vi opfordrer folk til at tænke over deres tro og reflektere over, om der virkelig findes en gud. Vi søger også, at få troende til at tænke over, hvorfor de betaler for deres tro (hvis de altså gør det).

    Kampagnen forgår på Movia-busserne i København, og der var ét spørgsmål, som de ikke kunne acceptere i Movia: ”Talte Jesus og Muhammed med en gud?”

    Movia udtaler, at ”henvisning til religioner bør således udgå.”
    Hvordan kan det være, at et busselskab ikke vil nævne et spørgsmål, som kan henføres til nogle religioner? Vi er på mange områder kommet langt i vores civilisation, men alligevel skal alle os, som ikke er religiøse, stadigvæk træde varsomt. Vi skulle jo nødig komme til at fornærme eller støde nogle religiøse mennesker, som åbenbart er særlig sensitive.

    Er Movias frygt et samfundsproblem?
    Vi har selvfølgelig forståelse for, at Movia ikke kan stå alene i kampen for at overvinde frygten, og det er jo heller ikke deres opgave som virksomhed. Men når frygt fører til selvcensur, så bliver det et samfundsproblem.

    Man kan ikke undgå at fornærme mennesker. Hvis de ikke bliver fornærmet over et simpelt spørgsmål, skal de nok finde noget andet at blive fornærmet over. Men censur fører kun til mere censur, og dermed er begrænsningerne på vores liberale frihedsrettigheder og ytringsfriheden begyndt. Den misforståede hensyntagen til religion, som ikke har noget krav til særbehandling i samfundet, er desværre blevet kutyme.

    Nå man begynder at skrælle lagene af et samfund, så vil man finde ud af, at ytringsfriheden er en af de væsentlige grundsøjler i et demokrati. Det er det fordi, kritiske spørgsmål altid skal stilles, og den dag man stopper med det, er demokratiet dødt. Det samme gælder for det enkelte individ, som med en ukritisk tilgang kun vil opnå en mental dovenskab og ikke en nysgerrighed efter mere viden. Hvis du lever med, at visse spørgsmål ikke må stilles, så lever du censureret – det ønsker ingen vel i dagens Danmark?

    Naturligvis skal vi tale pænt til hinanden,
    men når folk siger, at man ”selvfølgelig har ytringsfrihed men….” så stopper den intellektuelle samtale. Alle organisationer og ideologier skal kunne kritiseres. At man identificerer sig med en ideologi eller en bestemt organisation, og at man dermed følger sig personlig fornærmet, er ikke et argument i sig selv. Man har selvfølgelig ret til at blive fornærmet, men dette giver ikke belæg for at true eller skabe frygt.

    Så når et selskab føler at de er nødt til at censurere et spørgsmål, er det vel ud fra en ny frygt tendens og norm i samfundet, som påvirker de værdier som vores demokrati bygger på. Og er det så ikke blevet et alvorligt samfundsproblem?