20. december, 2011
18. december, 2011
13. december, 2011
Skal ateister til Aarhus for at blive begravet?
5. december, 2011
Indslag på TV2 Fyn: Kirken koster
Så er der et nyt eksemplar af foreningens nyhedsbrev på gaden. Du kan blandt andet læse nyt fra bestyrelsen og lokalgrupperne, en interessant artikel om den historiske Jesus af professor emeritus Per Bilde (dr. theol.), om foreningens medieaktivtet, årskontingentet for 2012, IT-situationen m.m.
Læs det her: Nyhedsbrev fra Ateistisk Selskab december 2011
Se ældre nyhedsbreve her: Nyhedsbrevsarkiv
Det er gratis at abonnere på Ateistisk Selskabs nyhedsbrev.
Den 15. december 2011 mistede verden en stor mand. En mageløs hjerne, en rationel stemme, en selvstændig tænker, et modigt menneske, en skarpsindig debattør – kort sagt et unikt intellekt.
Christopher Hitchens var en mand, der turde tale åbent og højlydt om selv de mest tabubelagte emner, herunder i særdeleshed religionernes hærgen og slavebinding af menneskeheden, i historien som i nutiden.
Han havde sin helt personlige stil, som man tydeligt fornemmer i hans bog “God is not great” fra 2007, hvor religiøst tankespind får et øredøvende og umiskendeligt “hitchslap” (et begreb han har lagt navn til). Han var fritænker, sekularist, ateist, antiteist og meget andet – og aldrig bange for at kalde en spade en spade og religion for simpel overtro.
Vi kommer til at savne ham – faktisk er han allerede savnet. Hans tanker og ord har inspireret utrolig mange og han lever videre gennem alle os. Vi fortsætter kampen.
Skål for Hitch!
Jakob H. Heidelberg
Formand, Ateistisk Selskab
Aarhus Kommune har nu imødekommet Ateistisk Selskabs ønske om at etablere en religionsneutral begravelsesplads i Aarhus. 7. december blev området åbnet for begravelser, men i resten af landet er der fortsat kun mulighed for begravelser med religiøse symboler som naboer. Læs hele vores pressemeddelelse af 12/12-2011 her.
Se tidligere pressemeddelelser her.
Ateistisk Selskab var d. 4. december 2011 i TV2 Fyn med et indslag om vores kirkeskatte-beregner.
I indslaget har man valgt at spørge faktiske søndags-kirkegængere, hvorvidt de mener de får nok for kirkeskatten. Det ville nok være bedre, eller i hvert fald mere objektivt og neutralt, at spørge den almindelige dansker på gaden. Mon ikke man her uden videre anstrengelse kunne finde en person eller fem, som hverken var klar over kirkeskattens betydelige størrelse eller det forhold, at man selv kan melde sig ud (om end man stadig er med til at betale 1 milliard kroner til statskirken over den almindelige skattebillet), samt indrømmede, at vedkommende ikke får nok ud af sin kirkeskat?
Det skal også nævnes, at vi ret tydeligt angiver i annoncen, at der i overskriften er taget udgangspunkt i en ministerløn (Manu Sareen). Nedenfor kan man se annoncen, som den er bragt i flere aviser. Heller ikke i vores nyhed på denne hjemmeside kan man være i tvivl om, at det er ministerlønnen der er taget udgangspunkt i. Det er en tilsnigelse at fremstille det som om, at Ateistisk Selskab på nogen måde har vildledt folk.
For noget tid siden skabte det overskrifter, da den tyrkiske rigmand Adnan Oktar, også kendt som Harun Yahya, sendte sit mammutværk “Atlas of Creation” ud til politikere, forskere og undervisere over hele verden. Bøgerne nåede også til Danmark.
Der er nye tider på vej i Danmarks største forening for ikke-troende. Ateistisk Selskabs nuværende formand, Stinus Lindgreen, træder tilbage 1. december 2011, da han har fået arbejde i New Zealand. Den nye formand for Ateistisk Selskab bliver nuværende næstformand, Jakob Heidelberg. Ny næstformand bliver Maya Henriksen. Læs hele vores pressemeddelelse af 29/11-2011 her.
Se tidligere pressemeddelelser her.
Ateistisk Selskab mener, at andre trossamfund også skal fraholde sig fra at diskriminere pga. homoseksualitet. Det er ikke kun folkekirken, som skal pålægges at opføre sig anstændigt. Ethvert trossamfund som har modtaget retten til at vie mennesker juridisk, skal være forpligtet til at vie, uanset om der er tale om hetero- eller homoseksuelle par. Hvis de pga. deres specifikke overtro ikke ønsker dette, må man trække den juridiske beføjelse tilbage.
Læst vores pressemeddelelse af 24/11-2011 her. Se tidligere pressemeddelelser her.
Vores nyudpegede kirkeminister, Manu Sareen, overvejede tidligere på året at melde sig ud af Folkekirken. Det ville have sparet ham omkring 10.000 kr om året. For en nyuddannet pædagog eller folkeskolelærer er besparelsen omkring 2.300 kr om året. Hvis man synes, det er Iige Iovlig mange penge for at gå i kirke juleaften, så har vi en nem guide til, hvordan man melder sig ud. Du kan også nemt udregne, hvor meget dit medlemskab af Folkekirken egentlig koster – og der er mange penge at spare! 
Her kan du beregne din egen kirkeskat.
Her kan du læse mere om beregningsmetoden.
Her kan du læse, hvordan du melder dig ud af Folkekirken.
Voer kirkes måde at handle på i vindmøllesagen beviser blot en ting: Kirke og stat må adskilles.
Læst vores pressemeddelelse af 17/11-2011 her. Se tidligere pressemeddelelser her.
BEMÆRK ændret dato: 6/12-2011. Vi indleder med et standup-show med Anders Stjernholm, der har nogle klare og underholdende holdninger til religion (se samfung.dk). Derefter åbnes for en generel debat om foreningen, hvor der er mulighed for at komme med feedback til bestyrelsen og hvor vi vil undersøge grundlaget for at oprette en lokalgruppe i hovedstaden også.
Arrangementet er kun for foreningens medlemmer og afholdes i København. Kontakten sekretæren hvis du er medlem og ikke har modtaget en invitation.