Hvis man har betalt kirkeskat, f.eks. uden overhovedet at være døbt og/eller medlem af folkekirken, så kan man få penge tilbage fra Skat. Tidligere var forældelsesfristen op til 20 år, men pr. 1. januar 2011 er den sat ned til 10 år.
Det er ikke altid nemt, men der er dog efterhånden kommet en vis praksis hos Skat. Skat opererer med 3 forskellige scenarier, som nærmere beskrives her: “Har du betalt uretsmæssig kirkeskat?“. Denne afgørelse kan også være interessant: “Genoptagelse – betaling af kirkeskat – ikke medlem af folkekirken“.
Ateistisk Selskab kan desværre ikke påtage sig juridisk vejledning af nogen art.



