Resolution 2010-3: Børn skal kunne melde sig ud af hvilket som helst trossamfund

Ateistisk Selskab mener, at religion ideelt set bør være et personligt, oplyst, bevidst og aktivt tilvalg. Det indebærer, at et frit individ kun bør meldes ind i et trossamfund af egen fri vilje, på et oplyst og neutralt grundlag og på eget initiativ.

Optimalt set bør et sådant valg først kunne træffes efter opnåelse af juridisk myndighed. Ateistisk Selskab mener tillige, at systematisk prægning med et bestemt religiøst tankesystem gennem barndommen svækker barnets mulighed for objektivitet og åbenhed i eksistentielle spørgsmål. Imidlertid er virkeligheden den, at forældre stadig træffer et religiøst valg på børnenes vegne.

Ateistisk Selskab går derfor ind for, at børn skal kunne melde sig ud af et hvilket som helst trossamfund, herunder Folkekirken, selvom det måtte stride mod forældrenes ønske.