Man kan ikke projicere ens egne behov over på andre på den måde. En ateist har ikke noget hul at opfylde, da behovet aldrig har været der. Behovet for at have en religion at støtte sig op ad er ikke medfødt eller en naturlig del af menneskets natur. Det er noget, der er tillært gennem opvæksten. Det hænger dog sammen med menneskets natur, som er at stille spørgsmål, være nysgerrig og kreativ. De fleste ateister vil gerne indrømme ikke at kunne svare på alt og accepterer begrænsningerne i løbende teorier, der er baseret på menneskets kreativitet. Religionerne har været meget kreative med at finde forklaringer på naturens mangfoldighed, men har ikke erkendt, at de blot er fantasifulde historier fra en tid, hvor mennesket var meget tilbagestående i forhold til nu.