Ateist betyder ”uden guder”: “a” betyder “ingen” og “teist” refererer til “theos”, som betyder “guder”. En a-teist er altså en person, som ikke tror på guder. Han eller hun er med et andet ord: “ugudelig” eller “gudløs”. Hvordan ateister så er kommet frem til en sådan ugudelighed er i bund og grund sagen uvedkommende. Det kan man blive af erkendelsesteoretiske, psykologiske, sociologiske, antropologiske, filosofiske, historiske, religionskritiske og/eller etiske grunde m.v.

Ateister behøver ikke at være stærkt definerede, dvs. af den mening at man ved, at guder ikke findes. Det er der mange der ofte påstår, men det er helt fejlagtigt. I sin svage definition, hvilket er den laveste fællesnævner for alle ateister, betyder ordet blot, at man ikke tror på guder (herunder de påstande ens medmennesker måtte komme med om eksistensen af den slags væsener). Enhver er således ateist, hvis vedkommende ikke er teist (i betydningen “gudetroende”), om man så vil det eller ej. Derfor skelner man også mellem eksplicit og implicit ateisme, hvor den første er udtalt, bevidst og reflekteret, mens den sidste er underforstået, dvs. at man i praksis handler i verden uden tro på guder af nogen art, uden at tænke nærmere over emnet.