Fordi ateisme ikke er en religion, er det ikke noget man kan opsøge og sætte sig ind i, hvordan man skal opføre sig. Det er bare en objektiv etiket, der beskriver, at man ikke tror på en guddommelig overmagt. Intet andet. Værdier må ateisten selv tage stilling til. En ateist kan f.eks. være humanist, eksistentialist og/eller liberalist, hvorved disse kategorier beskriver ateistens værdier. Ateistisk Selskab støtter humanisme i den forstand, at menneskets behov og værdier sættes i centrum, hvilket stort set giver sig selv, når man først har erkendt, at ingen overnaturlige ydre autoriteter er til.

En humanistisk indstillet ateist mener ikke, som mange religiøse, at man kan få syndsforladelse af et almægtigt væsen. Man står selv til ansvar for sine handlinger overfor ens medmennesker og samfund. Skal der skabes retfærdighed, så er det menneskenes eget ansvar. Der er ingen udefrakommende hjælp, som vi kan bede til pludselig griber ind og retter verdens tilstand til det bedre. Man har indset, at vi selv er ansvarlige for, efter bedste evne, at skabe gode betingelser for os selv, vores medmennesker og andet liv.

En naturalistisk indstillet ateist har ingen forestilling om et liv efter dette. Et menneskes død er, hvad det fysiske og neurologiske angår, ikke anderledes end den død, som andre dyr i verden udsættes for, når kroppens organer er udslidte. Det ved vi bl.a. som følge af evolutionslæren og moderne neurovidenskab. Det kan ikke undgå, at understrege betydningen af det liv vi har her og nu. Det eneste liv, som vi med sikkerhed har, er eneste udgangspunkt for vor livsførelse. De faktiske jordiske værdier og behov, det fælles- og mellem-menneskelige, kan næsten ikke undgå at komme i fokus.