Forside
ateist.dk

ateist.dk drives af Ateistisk Selskab med henblik på at kommunikere foreningens standpunkter til nye og eksisterende medlemmer, samt andre interesserede. 

Ateistisk Selskab arbejder for adskillelse mellem religion og stat i Danmark, således at alle mennesker ligestilles uanset deres trosmæssige synspunkter og verdensbillede.

 
 
 

Gods & Politics



Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

Kontakt til Ateistisk Selskab

Ateistisk Selskab
Hejrebakken 20,
3500 Værløse
e-mail: sekretaer(at)ateist.dk
(+45) 6084 3093

Seneste debat

Feeds

Bookmark and Share
Pressemeddelelse: Ateistisk Selskab modstander af religiøs abortrådgivning E-mail
Pressemeddelelse fra Ateistisk Selskab af 24/9-2009.

Den 22. september kunne Politiken fortælle, at kristne bevægelser yder abortrådgivning maskeret som neutral rådgivning på bl.a. hjemmesiderne abortlinien.dk og rfm.dk. "Vi er ikke tilknyttet noget politisk parti eller noget kirkesamfund," påstår sidstnævnte endda frejdigt...
 
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen giver efter Ateistisk Selskabs mening udtryk for en vattet holdning, når han uden at ville forholde sig til det religiøse aspekt alene vil bede regionerne sikre, at kvinderne bliver tilbudt den lovpligtige samtale, de har krav på.

– Ateistisk Selskab respekterer de mange organisationer, der gennem praktisk arbejde hjælper mennesker i nød, også selvom de henter begrundelsen for deres næstekærlighed i hellige skrifter, men religiøs rådgivning under falsk flag med henblik på at bevæge mennesker i krise til at følge religiøse dogmer har intet med en hjælp at gøre, udtaler Jesper Vind, formand for Ateistisk Selskab.

Det er Ateistisk Selskabs holdning, at religiøs rådgivning uanset art kun skal være tilladt, når den rådgivende organisations religiøse tilknytning og/eller grundholdning tydeligt fremgår. Alt andet er grov udnyttelse af mennesker i krise, i dette tilfælde uplanlagt gravide kvinder, der utvetydigt frarådes abort uden hensyn til de sociale konsekvenser af et fuldbyrdet svangerskab.

– Springet er ikke stort fra kristen abortrådgivning til Jehovas Vidners "rådgivning" af sine medlemmer, så de eller deres mindreårige børn ikke "risikerer" blodtransfusion under hospitalsindlæggelse, slutter Jesper Vind.


For yderligere information:
Kontakt formand Jesper Vind på Denne emailadresse bliver beskyttet mod spam bots, du skal have Javascript aktiveret for at se den   eller telefon 29 42 73 09. 
 
< Forrige   Næste >

Comments
Hvilke foreninger / organisationer der tilbyder abortrådgivning, er det helt konkret (eksempelvis) her er tale om?

Hvordan kan man skelne mellem at stiftere / medarbejdere i en organisation har et tilhørsforhold til en ideologi/organisation/forening (e.g. Ateistisk Selskab / Jehovas Vidner / Folkekirken / Pinsekirken), og at organisationen bevidst, men hemmeligt, forsøger at omvende folk til den respektive tro / gøre dem til medlemmer? Hvor går grænsen, set fra jeres synsvinkel?

Frygter I at folk skulle gå fra en abortrådgivnings-session med en anden overbevisning, eller udelukkende at sekter og organisationer skulle bruge det som skalkeskjul for at hverve medlemmer? For det førstnævnte kan jeg ikke se noget forkert i (at de skulle gå derfra med en anden overbevisning)

Men rådgivning og ideologi hænger vel sammen, og hvis nogen føler de har fået god rådgivning et sted, hvad er der så galt i at de efterfølgende tilslutter sig en forening/organisation/kirke der går ind for, og kan støtte dem i samme livsstil og tro?

Hvordan vil I skelne mellem hvad der har med hjælp ift. abort at gøre, og hvad som ikke har? Personligt er jeg kristen, med tilhørsforhold til en frikirke. Jeg vil jo mene at fx Bibelens dogme om at vi alle er elsket af Gud, og at alle børn har ret til at leve, og at alle fostre er mennesker, har stor relevans ift. abort-rådgivning. Og andre af Bibelens læresætninger og råd ligeså. Tilgivelse, håb, tro, næstekærlighed kan alle være relevante. De er hentet fra Bibelen.

Hvem definerer hvad der er 'neutral' abort-rådgivning?

Abort-rådgivning ud fra et ateistisk synspunkt er ikke spor neutralt. Det er da gennemsyret af tro, livsfilosofi og ideologi. Ja, jeg vil gå så langt som at sige at ateisme er en religiøs overbevisning. En religion lige som alle de andre.

Jeg er ikke abort-rådgiver for nogen forening eller organisation, og har aldrig været det.

Håber nogen vil besvare, eller, om ikke andet, tænke over disse spørgsmål.

Hav en god dag.

Med venlig hilsen
Filip Jakobsen
Kommenteret af Filip Jakobsen tirsdag, 26 januar 2010 kl. 5:43


 1 
Side 1 af 1 ( 1 kommentarer )
©2005 MosCom

Du skal være logget ind for at kunne tilføje kommentarer.

© 2010 ateist.dk
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.
Template Design by funky-visions.de