Forside
ateist.dk

ateist.dk drives af Ateistisk Selskab med henblik på at kommunikere foreningens standpunkter til nye og eksisterende medlemmer, samt andre interesserede. 

Ateistisk Selskab arbejder for adskillelse mellem religion og stat i Danmark, således at alle mennesker ligestilles uanset deres trosmæssige synspunkter og verdensbillede.

 
 
 

Gods & Politics



Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

Kontakt til Ateistisk Selskab

Ateistisk Selskab
Lyngby Kirkestræde 6A
2800 Lyngby
E-mail: sekretaer(at)ateist.dk
(+45) 6084 3093

Seneste debat

Feeds

Bookmark and Share
Pressemeddelelse: Saudiarabisk retsvildfarelse om blasfemi E-mail
Pressemeddelelse fra Ateistisk Selskab af 27/9-2009.

Den 27. september udløb Jyllands-Postens svarfrist for det brev, avisen en måned tidligere modtog fra den saudiarabiske advokat Faisal A. Z. Yamani. Hvis Jyllands-Posten ville undgå at blive slæbt i retten, sammen med en række andre danske medier, for at have genoptrykt Kurt Westergaards i dag verdensberømte tegning af profeten Muhammed – den med bomben i turbanen – skulle avisen på nøje angivet måde i både sin trykte og digitale udgave bringe et dementi på engelsk, dansk, fransk og arabisk, hvis tekst advokaten som en særlig service havde forfattet og fået oversat til relevante sprog.
 
I brevet oplyste advokaten, at hans advokatkontor, Ahmed Zaki Yamani i Jiddah, er antaget af et ikke nærmere angivet antal efterkommere af Muhammed til at søge oprejsning for disses krænkelse ved at opleve deres prominente forfader gengivet som selvmordsbomber. Kun advokatens ukendskab til danske retsregler kan forklare, at han taler om "sagsanlæg" og ikke om "politianmeldelse", men hensigten er ikke til at tage fejl af: Islams religiøse skikkelser samt religionen som sådan tåler ikke kritik, så henvendelsen vedrører blasfemi.
 
Jyllands-Posten har efter det oplyste valgt at forbigå henvendelsen i tavshed, men Ateistisk Selskab havde gerne set Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen, som brevet var stilet til, svare advokaten med en forklaring på, hvad ytringsfrihed og demokrati indebærer, idet Saudi-Arabien som bekendt ikke har nogen af delene.
 
– Advokatens bebudede i sit brev, at han forbeholder sig ret til at anlægge sag mod såvel chefredaktøren som Jyllands-Posten for æreskrænkelse, så nu, hvor svarfristen er overskredet, ser Ateistisk Selskab med spænding frem til advokatens næste skridt, udtaler Jesper Vind, formand for Ateistisk Selskab.
 
– Ateistisk Selskab går ind for afskaffelse af Straffelovens §140, den såkaldte blasfemiparagraf, og tager afstand fra ethvert tarveligt forsøg på at maskere en sag om blasfemi som en sag om æreskrænkelse anlagt af påståede efterkommere til en religionsstifter. Et anonymt citat opsummerer sagen på slående vis: blasphemy is a victimless crime!


For yderligere information:
Kontakt formand Jesper Vind på Denne emailadresse bliver beskyttet mod spam bots, du skal have Javascript aktiveret for at se den   eller telefon 29 42 73 09. 
 
< Forrige   Næste >

Comments

der er endnu ingen kommentarer - tilføj en nedenfor ...


Side 1 af 0 ( 0 kommentarer )
©2005 MosCom

Du skal være logget ind for at kunne tilføje kommentarer.

© 2010 ateist.dk
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.
Template Design by funky-visions.de