Forside
ateist.dk

ateist.dk drives af Ateistisk Selskab med henblik på at kommunikere foreningens standpunkter til nye og eksisterende medlemmer, samt andre interesserede. 

Ateistisk Selskab arbejder for adskillelse mellem religion og stat i Danmark, således at alle mennesker ligestilles uanset deres trosmæssige synspunkter og verdensbillede.

 
 
 

Gods & Politics



Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

Kontakt til Ateistisk Selskab

Ateistisk Selskab
Lyngby Kirkestræde 6A
2800 Lyngby
E-mail: sekretaer(at)ateist.dk
(+45) 6084 3093

Seneste debat

Feeds

Bookmark and Share
Pressemeddelelse: Spot eller forhånelse - om Durban II og blasfemiparagraffen E-mail

Pressemeddelelse: Spot eller forhånelse - om Durban II og blasfemiparagraffenUden ytringsfriheden ville de vestlige lande ikke have været i stand til at udvikle sig til deres nutidige stade. Lande, hvor ytringsfriheden aldrig har slået rod, er kendetegnede ved samfundsmæssig stagnation og hører til blandt de største modtagere af udviklingsbistand fra Danmark.

 

"Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder." Således står der i straffelovens § 140, den såkaldte blasfemiparagraf.

Danmark har siden 1866 haft denne lovbestemmelse, der efter Ateistisk Selskabs opfattelse ligger ganske på linje med den resolution om forbud mod nedsættende, sårende eller fornærmende omtale af religioner, som en gruppe islamiske stater netop nu arbejder på at få vedtaget bindende for samtlige FN's medlemsstater.

Ateistisk Selskab finder enhver lovgivning, der alene tilsigter at forhindre kritik af religioner, uforenelig med menneskerettighederne i almindelighed og ytringsfriheden i særdeleshed, og mener, at Danmark bør modsætte sig ethvert tiltag i den retning. Desværre står Danmark ikke så stærkt i dette spørgsmål, så længe landet har en lovbestemmelse, der til forveksling ligner den, som Durban II-konferencen risikerer at vedtage. Ateistisk Selskab har arbejdet på at få afskaffet blasfemiparagraffen, og det samme har flere af landets politiske partier samt et antal upolitiske, demokratiske og humanistiske samfundsgrupper.

I Danmark har den udbredte opfattelse været, at blasfemiparagraffen alene havde til formål at beskytte folkekirken og kristendommen mod "spot eller forhånelse" og aldrig af lovgiver var tænkt at skulle omfatte Islam, der ved vedtagelsen af 1866-straffeloven næppe havde én eneste tilhænger i landet. Efter princippet om lighed for loven gælder beskyttelsen alle lovligt bestående trossamfund i Danmark, herunder Mosaisk Trossamfund og i nyere tid f.eks. Islam, Jehovas Vidner og Scientology. Ateistisk Selskab har længe talt for det synspunkt, at tilhængere af religioner naturligvis skal beskyttes mod personforfølgelse, mens religioner som sådan ikke kan begrunde nogen særlig beskyttelse men må være ligestillede med alle andre livsanskuelser, ideologier og skikke, hvad enten disse er organiserede eller ej.

Det er vanskeligt at begrunde, at religioner, der for nogles vedkommende har tiltaget sig en kraftig politisk rolle, i højere grad end eksempelvis politiske ideologier skulle være unddraget almindelig debat eller satire. Derfor bør blasfemiparagraffen afskaffes, og Danmark bør sammen med andre demokratier modarbejde vedtagelse af tilsvarende regler i FN-regi.

Ateistisk Selskab skal derfor endnu engang opfordre regering og folketing til at fjerne blasfemiparagraffen samt aktivt modarbejde forslag i FN og andre internationale samarbejdsorganer om at indføre bestemmelser, der i særlig grad beskytter religioner mod kritisk omtale eller på anden vis begrænser den ytringsfrihed og åbne debat, der er selve grundlaget for, at nye tanker og ny viden kan spire, og dermed hjerteblodet i ethvert demokratisk samfund.

Det bør mane til eftertanke, at der blandt de stater, der har stillet forslaget på Durban II-konferencen, næppe findes ét demokratisk land i vestlig forstand. Det er langt mere end "blot" ytringsfriheden, der står på spil: Det er demokratiernes frihedsrettigheder og traditioner for udvikling og fremskridt under inddragelse af alle samfundsborgere. Durban II-konferencen er simpelthen for vigtig en scene at overlade til udemokratiske religiøst dominerede diktaturer.

På vegne af Ateistisk Selskab

 

Formand Jesper Vind

Denne emailadresse bliver beskyttet mod spam bots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

 
< Forrige   Næste >

Comments
forbud mod nedsættende, sårende eller fornærmende omtale af religioner, som en gruppe islamiske stater netop nu arbejder på at få vedtaget bindende for samtlige FN's medlemsstater. (Artiklen)

Så vil de berømte ord: 'Gud er død' være strafbart, det er jo at spotte religionerne.
Kommenteret af Bjarke Blicher Hansen onsdag, 08 juli 2009 kl. 5:01

Hvis ikke vi kan kritisere Religion, så kan vi jo heller ikke kritisere Nazisme eller Kommunisme.

Hvis Muslimer og Katolikker kan få folk dømt for at kritisere deres Profet, Gud eller Paven.

Så kan jeg vel også sagsøge folk for at kritisere Stalin eller Hitler;-)
Kommenteret af Bjarke Blicher Hansen onsdag, 08 juli 2009 kl. 4:52

Det vanskelige ved 'Spot og Spe' er at det ikke er defineret nærmere , så enhver retning kan sige at vi er udsat for dikrimination eller hvad de nu mener . Den anden umiddelbare vanskelighed at ateister er gudløse og altså ingen religion og i denne forstand også retsløse.C.A.Winnerskjold
Kommenteret af Carl A.Winnerskjold lørdag, 06 juni 2009 kl. 11:40

Helt enig, det er meget vigtigt at holde fast her. Det vil være en katastrofe og et tilbageslag af uoverskuelige dimensioner hvis noget sådant det skulle blive vedtaget - men også vigtigt at vi ser på vores egen lovgivning.
Kommenteret af Søren Uldum lørdag, 14 marts 2009 kl. 7:34


 1 
Side 1 af 1 ( 4 kommentarer )
©2005 MosCom

Du skal være logget ind for at kunne tilføje kommentarer.

© 2010 ateist.dk
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.
Template Design by funky-visions.de