Uden ytringsfriheden ville de vestlige lande ikke have været i stand til at udvikle sig til deres nutidige stade. Lande, hvor ytringsfriheden aldrig har slået rod, er kendetegnede ved samfundsmæssig stagnation og hører til blandt de største modtagere af udviklingsbistand fra Danmark.

"Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder." Således står der i straffelovens § 140, den såkaldte blasfemiparagraf.

Danmark har siden 1866 haft denne lovbestemmelse, der efter Ateistisk Selskabs opfattelse ligger ganske på linje med den resolution om forbud mod nedsættende, sårende eller fornærmende omtale af religioner, som en gruppe islamiske stater netop nu arbejder på at få vedtaget bindende for samtlige FN's medlemsstater.

Ateistisk Selskab finder enhver lovgivning, der alene tilsigter at forhindre kritik af religioner, uforenelig med menneskerettighederne i almindelighed og ytringsfriheden i særdeleshed, og mener, at Danmark bør modsætte sig ethvert tiltag i den retning. Desværre står Danmark ikke så stærkt i dette spørgsmål, så længe landet har en lovbestemmelse, der til forveksling ligner den, som Durban II-konferencen risikerer at vedtage. Ateistisk Selskab har arbejdet på at få afskaffet blasfemiparagraffen, og det samme har flere af landets politiske partier samt et antal upolitiske, demokratiske og humanistiske samfundsgrupper.

I Danmark har den udbredte opfattelse været, at blasfemiparagraffen alene havde til formål at beskytte folkekirken og kristendommen mod "spot eller forhånelse" og aldrig af lovgiver var tænkt at skulle omfatte Islam, der ved vedtagelsen af 1866-straffeloven næppe havde én eneste tilhænger i landet. Efter princippet om lighed for loven gælder beskyttelsen alle lovligt bestående trossamfund i Danmark, herunder Mosaisk Trossamfund og i nyere tid f.eks. Islam, Jehovas Vidner og Scientology. Ateistisk Selskab har længe talt for det synspunkt, at tilhængere af religioner naturligvis skal beskyttes mod personforfølgelse, mens religioner som sådan ikke kan begrunde nogen særlig beskyttelse men må være ligestillede med alle andre livsanskuelser, ideologier og skikke, hvad enten disse er organiserede eller ej.

Det er vanskeligt at begrunde, at religioner, der for nogles vedkommende har tiltaget sig en kraftig politisk rolle, i højere grad end eksempelvis politiske ideologier skulle være unddraget almindelig debat eller satire. Derfor bør blasfemiparagraffen afskaffes, og Danmark bør sammen med andre demokratier modarbejde vedtagelse af tilsvarende regler i FN-regi.

Ateistisk Selskab skal derfor endnu engang opfordre regering og folketing til at fjerne blasfemiparagraffen samt aktivt modarbejde forslag i FN og andre internationale samarbejdsorganer om at indføre bestemmelser, der i særlig grad beskytter religioner mod kritisk omtale eller på anden vis begrænser den ytringsfrihed og åbne debat, der er selve grundlaget for, at nye tanker og ny viden kan spire, og dermed hjerteblodet i ethvert demokratisk samfund.

Det bør mane til eftertanke, at der blandt de stater, der har stillet forslaget på Durban II-konferencen, næppe findes ét demokratisk land i vestlig forstand. Det er langt mere end "blot" ytringsfriheden, der står på spil: Det er demokratiernes frihedsrettigheder og traditioner for udvikling og fremskridt under inddragelse af alle samfundsborgere. Durban II-konferencen er simpelthen for vigtig en scene at overlade til udemokratiske religiøst dominerede diktaturer.

Formand Jesper Vind

Denne emailadresse bliver beskyttet mod spam bots, du skal have Javascript aktiveret for at se den